Could not run query:
Futterama.dk
Dansk English
Her finder du et udvalg af elektronik projekter som jeg har udviklet.



SpekJoyTrumStick

SpekJoyTrumStick er en sammenkobling af "Spektrum" og "Joystick". Projektet er lavet til en kørestolsbruger som ikke kan holde på en pistolsender. Systemet overfører bevægelsen fra joysticket til Spektrum senderen så kørestolsbrugeren kan styre sin RC bil med et joystick der minder om det joystick der sidder på kørestolen.
Joysticket forbindes til senderen via et stik bag på senderen. Når stikket er forbundet, styres der fra joysticket og senderens styreterminaler er frakoblede. Tages stikket ud, skiftes der automatisk om til senderens styreterminaler så en ven kan køre med RC bilen på normal vis.

SpekJoyTrumStick SpekJoyTrumStick
SpekJoyTrumStick


I en fremtidig udgave af systemet, vil man kunne koble senderen direkte til en Roltec kørestol og derved benytte kørestolens joystick til at styre senderen.





RPM måler

RPM måleren er en omdrejningstæller der kan bruges til benzinmotorer til largescale RC biler.
Et stik monteres på tændspolen og via dette stik kan RPM måleren tilsluttes når motoren skal justeres og man gerne vil udlæse omdrejninger. Se en demo video her: Demo video

Funktioner:
  • Måleområdet overstiger 100.000 omdrejninger per minut.
  • Batteridrevet (3xAAA).
  • Automatisk tænd ved registrering af signal fra tændspolen.
  • Automatisk sluk efter 30 sekunder.
  • Automatisk baggrundsbelysning slukker efter 10 sekunder uden signal for at spare på batteriet.
  • Standbytid på mere end 4 måneder med alkaline celler.
RPM måler




Killswitch failsafe

En killswitch er en enhed der stopper benzinmotoren på largescale RC biler ved faretruende fejl på bilen. Dette kunne være at batteriet løber tør for strøm, batteriet falder af, ledningen til batteriet ryster sig løs eller bliver revet over. Dette sikrer at bilen stopper hvis man mister kontrollen pga. ovenstående fejl.
Min killswitch kan, ud over at redde bilen ved fejlsituationer, også bruges til at stoppe motoren ved et tryk på senderen.

Se meget mere her: Killswitch failsafe


Killswitch failsafe Killswitch failsafe